Maden

Sund og velsmagende mad på Friplejehjemmet Asbjørn i Tornby

På Friplejehjemmet Asbjørn er mad og måltider en vigtig del af vores værdigrundlag.

Vi prioriterer sund, nærende og velsmagende mad, som skaber glæde, fællesskab og gode oplevelser i hverdagen.

Maden tager udgangspunkt i beboernes ønsker og præferencer. Derfor er køkkenet hver måned i tæt dialog med både beboerne og Asbjørns beboer- og pårørenderåd om menuen, så måltiderne afspejler beboernes ønsker og præferencer.

Hos os er måltiderne meget mere end mad. De skaber rammerne for hygge, nærvær og fællesskab – fra duften af nybagt kage til de daglige måltider, der samler huset.

Et udpluk af den hjemmelavede og velsmagende mad, som vores kok og husassistenter tilbereder hver dag på Friplejehjemmet Asbjørn i Tornby.

Uddannet personale

I vores køkken arbejder der bl.a. en uddannet kok, som hver dag tilbereder frisklavet mad med fokus på kvalitet, smag og beboernes ønsker.

Ved indflytning tager køkkenet en personlig snak med dig om dine ønsker, vaner og behov, så maden passer til netop dig.

Samtidig er dialogen en naturlig del af hverdagen. Menuerne udvikles løbende i tæt samarbejde med beboerne og Asbjørns beboer- og pårørenderåd, så måltiderne afspejler beboernes ønsker.

Vores kok Emil og husassistent Kristopher og Martin laver hver dag frisk og velsmagende mad til beboerne på Friplejehjemmet Asbjørn.

Smørrebrød eller sandwich hver torsdag

Hver torsdag forkæler vores køkken beboerne med frisklavet smørrebrød og sandwich til frokost. Vi lægger vægt på gode råvarer, velsmagende måltider og hyggelige stunder omkring spisebordet. De klassiske smørrebrødsfavoritter og friske sandwich er med til at skabe variation i hverdagen.

Her ses et udvalg af de lækre smørrebrødsvarianter, som vores køkken lavede til beboerne torsdag den 21. maj.

Særlige behov og diæter

Vi tilbyder individuelt tilpassede måltider til beboere med særlige kostbehov, herunder glutenallergi, laktoseintolerance, diabetes, allergier og andre sygdomsrelaterede diæter.

Vi har stor erfaring med specialkost og tilpasser kosten, så den både er ernæringsmæssigt korrekt, velsmagende og indbydende.

For beboere med tygge- eller synkebesvær tilbyder vi blandt andet gratinkost og blændet kost, når det er den løsning, der giver den bedste og mest trygge måltidsoplevelse.

Valget af kostform sker altid med udgangspunkt i den enkelte beboers behov og ønsker og i dialog med beboeren. På den måde sikrer vi, at kosten understøtter både sundhed, trivsel og livskvalitet.

Uanset kostbehov er vores ambition den samme: at servere nærende, velsmagende og indbydende måltider, som giver lyst til at spise.

Frisk frugt

Som en del af vores fokus på sundhed og trivsel får vi hver uge leveret frisk frugt, som er frit tilgængelig for både beboere og personale.

Den friske frugt er et sundt mellemmåltid, der bidrager til en varieret kost og skaber gode rammer for en velfungerende hverdag.

Fødselsdage

Fødselsdage er en særlig begivenhed, og derfor er det altid fødselaren, der bestemmer dagens menu.

Vi gør os umage for at skabe en hyggelig og personlig fejring, hvor maden tager udgangspunkt i beboerens ønsker og livretter.

Ønskes der lagkage eller anden kage, sørger køkkenet naturligvis også for det, så dagen bliver fejret på en festlig og mindeværdig måde.

Lokale råvarer og mad efter sæson

Vi tror på, at de bedste måltider starter med gode råvarer. Derfor bruger vi, når sæsonen tillader det, lokale råvarer og friske ingredienser fra vores egen køkkenhave.

I sommermånederne serverer vi blandt andet nye danske kartofler, og vi køber frisk fisk fra Hirtshals, så vores beboere kan nyde kvalitetsråvarer fra lokalområdet.

Når haven bugner af bær, krydderurter og grøntsager, indgår de naturligt i vores madlavning og er med til at give måltiderne ekstra friskhed og smag.

Stikkelsbær, sorte ribs og tomater fra vores egen køkkenhave.

Vi følger årets sæsoner og serverer blandt andet nye danske kartofler, dagsfrisk fisk fra Hirtshals Fiskeauktion og traditionel hjemmelavet julemad, når julen nærmer sig.

Måltider for pårørende og gæster

Som pårørende eller gæst til en beboer på Friplejehjemmet Asbjørn har du mulighed for at spise med og nyde et måltid sammen med din kære.

Nedenfor finder du en oversigt over priser for måltider inkl. drikkevarer.

Hvis du ønsker at spise med, skal du give besked til køkkenet senest 2 dage før.

Alle priser er pr. person og betalingen for pårørendes og gæsters måltider bliver opkrævet sammen med beboerens månedlige betaling for servicepakken.

Morgenmad30 kr.
Frokost35 kr.
Aftensmad50 kr.
Kaffe5 kr.
Kage10 kr.
Fødselsdag med lagkage, boller og kaffe35 kr.
Juleaften250 kr.
Nytårsaften250 kr.
Fester250 kr.

Priserne er 2026 priser

Retningslinjer ved måltider i opholdsstuen

For at skabe de bedste rammer for alle beboere og gæster, beder vi om, at følgende retningslinjer overholdes ved måltider i opholdsstuen:

  • Beboere er velkomne til at have pårørende med ved måltiderne, og pårørende må gerne hjælpe under spisningen for at bidrage til en hyggelig stemning.
  • Hvis samværet ved fællesbordet ikke fungerer hensigtsmæssigt, kan beboer og pårørende tilbydes at spise på beboerens egen stue i rolige omgivelser.
  • Under måltidet er det vigtigt at vise hensyn til de øvrige beboere, så alle kan spise i trygge og behagelige rammer.
  • Pårørende i opholdsstuen bedes støtte op om den gode stemning og tage hensyn til fællesskabet.
  • Samtidig skal der være arbejdsro til personalet, så de kan udføre deres arbejde på en god og tryg måde til gavn for alle.

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.